Referencer

Herunder kan I læse et udvalg af udtalelser fra vores kunder. Vores kundebase er bred, og ingen opgave er for stor eller lille til os.

Vi har arbejdet sammen med Susanne og Carsten i 2-3 år og har oplevet et rigtig godt og tillidsfuldt samarbejde. De er altid imødekommende, tilgængelige og nemme at sparre med, og vi føler at der bliver taget godt hånd om vores virksomhed.

Når vi er usikre på noget eller har spørgsmål, får vi altid grundig rådgivning og et solidt beslutningsgrundlag. Det giver os stor tryghed i de beslutninger, vi træffer.

Vi sætter især pris på, at Susanne og Carsten ikke kun ser på tallene, men på vores virksomhed som helhed. De har sat sig godt ind i vores forretning, kulturen og menneskene bag, og det gør rådgivningen både personlig og relevant.

For os giver samarbejdet en ro og tryghed omkring økonomien og følelsen af at have et stærkt team omkring os – både fagligt og menneskeligt. Derfor får Susanne og Carsten vores varmeste anbefalinger.

Blinkenberg Møbelsnedkeri

Susanne Skov blev tilknyttet os som interim økonomiansvarlig via House of Services i foråret 2023 under trist og svære omstændigheder. Vores tidligere økonomiansvarlige var alvorligt syg og gik kort efter bort, hvilket skabte et akut behov for hjælp.

Fra første dag greb Susanne opgaven med stor dygtighed. Hun satte hurtigt nye strukturer og IT-systemer i værk, hvilket smittede positivt af på hele virksomheden, og senest har hun været stærk tovholder på implementeringen af vores nye ERP-system. Gennem sin høje effektivitet har hun formået at reducere økonomiansvaret til blot to dage om ugen.

Hele teamet og jeg er utroligt glade for Susanne. Hun er fagligt stærk, omstillingsparat og udstyret med et fantastisk humør og god humor. Hun tog hurtigt vores DNA til sig og føles på ingen måde som “blot” en interim medarbejder. Vi glæder os overmåde til det fortsatte samarbejde med Susanne og House of Services og giver dem vores varmeste anbefalinger.

Aksel Benzin A/S

Claus Benzin, Adm. Direktør